I anledning af albummet Det Gode Liv fortæller Steffen Brandt TV-2's historie gennem hele alfabetet
Pop-veteranerne er ude med ikke mindre end deres 18. album, der har fået titlen Det Gode Liv (læs GAFFAs anmeldelse her). Dog ikke forstået som livet, når det kører på skinner og alt er, som det skal være – "det gode liv er ikke kun Netflix og HBO, selvom det også er en del af det", som Steffen Brandt udtrykker det – det er det hele og fulde liv med alle dets bagsider og konflikter. Det gode liv er det liv, der er. Det liv, man lever – med alt hvad det nu indebærer. I anledning af albummet har vi sat Steffen Brandt stævne over en kop kaffe for at gennemgå Tv-2 fra A til Å – intet mindre. Vi bringer gennemgangen med ét bogstav om dagen fra albummets udgivelsesdag 27. februar og en lille måned frem.
Samfundets skyld
– Sangen er opstået i en sprække ind til noget, der har noget at gøre med intuition – at mærke en tid og føle noget, man ikke tør sige. Noget i tiden, der ikke virker helt rigtigt. Da vi var ved at indspille det album (Kys Bruden, 1994, red.) mærkede vi alle sammen en generel tendens til hele tiden at skyde ansvaret fra sig. Det udviklede sig til en joke under indspilningerne, hvor vi hele tiden fik placeret skylden et eller andet sted. Uanset hvad det var, var det nogle andres skyld. Det var sjovt og utroligt forløsende, og til sidst gik jeg op og skrev en sang om det.
– Jeg kan huske, at jeg tænkte, at alle samfundslag skulle være repræsenterede – blandt andet den hjemløse spritter på bænken, hvis situation gør, at han går ud og slår en eller anden tilfældig ihjel. Totalt politisk ukorrekt. Men den glider igennem, fordi han stilles over for en skruppelløs finansmand, der give det politiske system skylden for, at væksten ikke er større i hans firma. Til sidst placeres skylden så hos den etniske minoritet – indvandreren hed det dengang – hvor alle kan blive enige om, at den omkostningsfrit kan placeres.
– Det er meget banalt, og ret sort-hvidt i sin problemstilling, men sangen har også en humor, der gør, at vi tog den frem igen og spillede den i sommer, fordi den har fået en sær, ubegribelig aktualitet, som er dybt skræmmende. Den siger en del om, hvor lidt vi i virkeligheden kommer videre. Det kan være lidt af en håndgranat at kaste ind i kampen, for jeg bestræber mig jo på at gøre mig til talsmand for troen på, at ting kan blive bedre og forandre sig. Alligevel kan man på noget så simpelt som en popsang registrere, at den forandring, der har fundet sted over 25 år, er meget svær at få øje på.
Hør "Det Er Samfundets Skyld":
