Nyhed

Effektive Arctic Monkeys

Briterne uddelte i går smagsprøver fra deres kommende album under en fokuseret koncert i Vega

Den 23. april udsender Arctic Monkeys deres imødesete andet album, "Favourite Worst Nightmare", men allerede i går kunne et fyldt Vega stifte bekendtskab med en stribe af de nye numre, herunder singlen "Brianstorm".

GAFFAs anmelder Mads Stensen var på plads og skriver i sin anmeldelse:

"Nye numre fra et ikke udgivet album virker ofte dræbende til koncerter, men i dette tilfælde var det nærmere en lidt befriende afveksling fra euforien og det stakåndede tempo, de gamle numre lagde for dagen."


"…tempoet i flere af de nye numre [var] skruet en anelse ned, og man kunne ane en større afveksling i instrumenteringen og en større vægt på det melodiøse."

Læs hele GAFFAs anmeldelse af koncerten


ANNONCE