Vega åbner op til syndens hule med swing, burlesque, rock'n'roll og det helt store ballroomshow
Vega forvandles til syndens by Las Vegas, når der lørdag den 16. maj bydes op til swing, rock'n'roll, fest og burlesque i bedste 50'er-stil. Værterne for showet er den burlesque-dansende Tinus De Schunard og jazz- og bakkesangerinden Ann Farholdt.
Aftenen vil byde på musikalske indslag i tidens ånd i både Store og Lille Vega. Nicolai Kornerup og orkesteret The Extravaganzas spiller op til et ballroom-show i Store Vega med flere gæstesolister, blandt andet jazzsaxofonist og vokalist Mads Mathias samt musiker Jeanett Albeck. Sidstnævnte er for tiden aktuel i den roste teateropsætning "Tove! Tove! Tove!" - om Tove Ditlevsens værker og liv.
Lille Vega vil denne aften fungere som Las Vegas underverden, hvor synden får frit lejde. Her holder Lula Rose (Berlin/København) dansegulvet varmt med tidens twist og rock'n'roll, mens burlesque-danserne Evilyn Frantic (Berlin), Miss Mia og Miss Lush Exterior sørger for det visuelle.
Under aftenens show vil barbershop-kvartetten Svigermors Drøm bevæge sig rundt i huset og underholde med gamle klassikere.
Skulle lysten være til at blive en del af det store ballroomshow, afholder danseteamet TillerGils CPH auditions tirsdag den 24. marts kl. 18.30 i Vega. Læs mere om audition her