Nyhed

Se ny video fra Kristian UFO Humaidan

I dag udkommer første single fra Kristian Ufo Humaidans kommende soloalbum. Nummeret hedder "Bag horisonten" og er feat. Esben Svane.

Der er løbet meget vand under broen, siden Kristian Humaidan blev kendt som den ene halvdel af rapduoen UFO Yepha, der overtog dansegulve og radioflader med numre som "Hver dag" og "Op med håret".

Siden 2009 har duoen officielt holdt pause, og i den tid har Kristian UFO Humaidan været vidt omkring i det musikalske landskab. Det musikalske liv skulle matche det liv, han lever udenfor musikken: Et liv på landet, med børn og langt væk fra en verden med hurtige penge og overfladiske bekendtskaber. 

Nu har UFO udsendt et nyt nummer "Bag Horisonten", som forener hans store passion for pop og singer/songwriting, med sit talent for at sætte ord sammen. "Bag horisonten" markerer en fuldendt rejse og ligger grundlaget for den kommende plade, som tyder på at blive Kristians mest nærværende og ærlige album til dato. Nummeret er skrevet og produceret af Kristian UFO Humaidan selv og bliver akkompagneret af sang fra Esben Svane (The Radar Post, A Friend in London, Ulige Numre mfl.)


I 2011 udgav UFO Humaidan sit første soloalbum, som fik masser af ros med på vejen. Du kan læse GAFFAs anmeldelse her.

Bag horisonten udkommer på Kristian UFO Humaidan og Thomas Buttenschøns fælles label Voksenværk i dag. Videoen er lavet af Casper Heijkenskjöld, og børnene i videoen er Kristians egne. Se den her:


ANNONCE