x

Kom med Go Go Berlin backstage

Kom med Go Go Berlin backstage

Danske Go Go Berlin afsluttede deres seneste tour med en konfettibesat koncert på Voxhall i Aarhus. Men det var ikke kun publikum, der fik en god bid af bandet – det gjorde Tuborg Musikhjælp også. Støtteprogrammet fulgte nemlig de langhårede gutter med kamera før, under og efter koncerten, og det er der kommet en video ud af:

I videoen hører man blandt andet bandet synge sange af musikkollegerne fra The Blue Van og The Band, inden de går på scenen, mens forsanger Christian Vium reflekterer grundigt over koncerten, da den er slut.

Go Go Berlin tager dog snart på ny turné med start i Skanderborg den 31. marts, mens de lige nu er i studiet for at indspille deres kommende, ubetitlede andet album. Førstesinglen "Electric Lives" udkommer i april. Deres debutalbum "New Gold" fra 2013 fik fire stjerner af GAFFAs Michael José Gonzalez under overskriften "Potent knallertrock med potentiale".

Du kan se tourplanen lige her og finde billetter via GAFFA Live.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA