Nyhed

Se Jason Derulo fræk og skjorteløs i sexet ny video

Sangeren fik fans til at swipe til højre for at se den svedige Want To Want Me

Den amerikanske sanger og danser Jason Derulo er nok mest mest kendt for hits som "Whatcha Say", "Wiggle" og "Talk Dirty". Nu er han ude med den nye single "Want To Want Me" fra sit kommende album, der bliver det fjerde i rækken.

Og der er bestemt også noget "dirty" over den nye video til singlen. For Jason Derulo kan velsagtens ikke spille mere med musklerne, end han gør. Der er styr på den stramme overkrop, når han syngende og uden besvær laver sits-ups med hovedet hængende ned fra loftet... Mens en usandsynligt smækker kvinde tager et bad lige ved siden af ham. Du ved - hverdagen, som vi alle kender den.

Videoen emmer ikke bare af smukke kvindelår og muskelsved, den er også indbegrebet af et mediestunt. Jason Derulo udgav nemlig videoen på en unik, men-ikke-så-let-at-finde måde, da han opfordrede fans til at finde ham på det hypede dating-medie Tinder. Her skulle de spændte fans swipe til højre for at få lov til at se musikvideoen. Mon ikke de fleste piger derude har swipet til højre helt per automatik? 


Måske bliver "Want To Want Me" en af de mest sete videoer på YouTube i 2015. Se videoen nedenfor, og døm selv. Tilbage i december kunne GAFFA i hvert fald fortælle, at Derulos "Wiggle" kom i top 10 for 2014.

ANNONCE