x

Modest Mouse udgiver ny plade i samarbejde med Krist Novoselic

Modest Mouse udgiver ny plade i samarbejde med Krist Novoselic

Modest Mouses frontmand Isaac Brock har for nyligt afsløret, at deres næste album vil blive produceret i samarbejde med den tidligere bassist fra Nirvana, Krist Novoselic.

Det blev ellers rygtet i 2013, at Novoselic ville være en del af Strangers to Ourselves, men dette blev afvist tidligere på året af bandets trommeslager Jeremiah Green. Bandets frontmand forklarede dog, at de havde færdiggjort et nummer, som vil være at finde på det kommende album: "Det passer en smule bedre ind på det næste stykke, altså pendanten til dette album."

Brock forklarer at albummets titel sandsynligvis vil være Whatever og at det vil blive stavet som "Whabever" på coveret: "Jeg ville bare være så dum som muligt", og fortsætter: "Egentlig bare for at være antagonistisk og fordi jeg syntes, at det var sjovt."  

Det forventes, at det kommende album vil blive udgivet i 2016.   

I går optrådte Modest Mouse med nummeret "Be Brave" på det nye The Late Late Show, dog uden Novoselic: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA