Den karismatiske skuespiller er i centrum i musikvideoen til Sheerans Bloodstream
Ray Liotta fik sit store gennembrud som gangsteren Henry Hill i klassikeren "Good Fellas" (1990). Om han har taget noget lærdom med fra den rolle til sin optræden i Ed Sheerans nye musikvideo, "Bloodstream" kan man kun pønse på. Den garvede skuespiller gør det ikke desto mindre godt. Se ham freake ud her forneden.
Musikvideoen er instrueret af Emil Nava, og Liotta spiller en rig, men dybt alkoholiseret rockstjerne. Han støver rundt på må og få i sin kæmpe villa, konsumerer naturligvis en del alkohol og har også seksuelle omgang med adskillige fremmede kvinder. Der er vist også en hest et sted. Hvem der da bare var afdanket rockstjerne.
Sangen er blevet til igennem et samarbejde med det engelske band Rudimental og musikproduceren Rick Rubin. Den er således den seneste single fra Sherrans hit-album "X", som blandt andet toppede hitlisterne i England og Frankrig ved dens udgivelse i juni sidste år.
Sangeren har også haft tid til at gøre den som skuespiller og medvirke i en legendarisk australsk tv-soap opera "Home and Away", hvor han spiller sig selv. Derudover har han indgået et samarbejde med pladeselskabet Warner Music Group om at starte sit eget pladeselskab, hvor fokus vil lægge på udviklingen af nyt musikalsk talent.
Se gode, gamle Ray i musikvideoen til "Bloodstream" her: