Nyhed

Rihanna klar med ny single - Og et album?

Rihanna er udkommet med singlen Bitch Better Have My Money. Og skal man tro rygterne, bryder sangerinden, før end vi venter det, tre års stilhed på albumfronten.

Rihanna skrev i onsdags på Twitter, at hendes nye single "Bitch Better Have My Money" er klar. Du kan høre den via Stereogum lige her.

Men det er ikke alt. Efter Rihanna på instagram postede et billede af, hvad der til forveksling ligner et albumcover med de tre hashtags #R8 #BBHMM #March26, er rygterne om et nyt album begyndt at svirre på de sociale medier. Skulle der være et album klar ganske snart? 

 

rihannaNOW.com #R8 #BBHMM #March26


Et billede slået op af badgalriri (@badgalriri) den

Albummet , der måske/måske ikke kommer til at hedde "R8", vil, som titlen indikerer, blive det ottende Rihanna album og er såmænd længe ventet efter en albumpause på godt tre år. Sidst Rihanna var ude med nyt fuldlængde album var i november 2012, hvor "Unapologetic" kom på gaden. Pladen fik 4 stjerner af GAFFAs Michael José Gonzalez under overskriften "Fjerde år i træk er popprinsessen stadig leveringsdygtig i storladen og lummer kvalitetspop".

ANNONCE