Nyhed

Mød TopGunn i GAFFA april - på gaden nu

Det nye GAFFA er på gaden - og bare rolig, selvom der måske nok står marts på det, mener vi april!

Så er GAFFAs fjerde nummer kommet på gaden. 100 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, temaartikler, anmeldelser, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie gælder TopGunn som spår, at han bliver rigtig, rigtig stor i 2015. Han fortæller i detaljer om Cheff-tingen med Kidd, og hvordan de mange hits pludselig kom rullende. I går vandt han sågar en Zulu Award for årets hit med "Kongens Have".

Imagine Dragons fortæller om at følge op på successen. 

Diskoen er mere eller mindre fordampet, og Vinnie Who har taget hul på et nyt musikalsk kapitel, hvor han udfolder sig som 70'er-inspireret singer-songwriter.

Kan man lave et hit på kommando? Nej, det kan man ikke, fortæller Turboweekend, men man kan lave et ud af frustration.

Dancehall-kongerne Bikstok er tilbage for at generobre tronen.

Carl Emil har taget bandet med på formel 1-banen. Det er ud at køre med de skøre sammen med Ulige Numre.

Vi tager også et smut ned ad barndommens gade i stort portræt af Anne Linnet

Du kan også møde Stine Bramsen, Marie Frank, Hej Matematik svarer på spørgsmål fra læserne, Ibeyi fortæller om djævleuddrivelse og moderne slavemusik, NorthSide-aktuelle Seasick Steve vil hellere æde sine sure tæer end at indspille en plade, og Courtney Barnett kan fortælle en historie om friske æbler, som kan få ikke-rygere til at blive grønne i hovedet. 

Find GAFFA på en café, et bibliotek, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med februarudgaven af GAFFA!

ANNONCE