x

X Factor: Og vinderen er...

X Factor: Og vinderen er...

Vanen tro har en stor del af Danmarks befolkning set med hver fredag aften, og de seneste uger er spændingen steget til ulidelige højder - ikke mindst efter favoritterne i den kække drengeduo CityBois overraskende måtte sige farvel i slutspurten frem mod aftenens store finale.
 
Det handler selvfølgelig om talentkonkurrencen "X Factor," som i aften nåede sit klimaks ved afviklingen af finalen i Jyske Bank Boxen i Herning. Efter et spændende opløb mellem finalisterne - trioen Ivarsson, Bang & Neumann og solisterne Jógvan og Emilie Esther - er seernes dom netop faldet. 
 
Vinderen af X Factor 2015 er den blot 15-årige Aalborg-pige Emilie Esther, som i aftenens show tog stikkene hjem med vindersangen "Undiscovered," som hendes mentor i programmet, Remee, har skrevet særligt til hende. "Nummeret er på en måde en metafor for min rejse her i X Factor," udtalte Emilie Esther inden hun fremførte sangen tidligere i aften. Jógvan blev nummer to og fik derfor lejlighed til at fremføre sin delvis selvskrevne sang "Best Kept Secret".
 
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA