Newyorker-gruppen vender tilbage til Danmark 11. juli
Amerikanske Clap Your Hands Say Yeah udgav i 2005 deres fremragende debutplade og fulgte året efter pladen op med en forrygende koncert på Roskilde Festival.
Tidligere på året udkom så opfølgeren "Some Loud Thunder", og nu er bandet klar til at give endnu en koncert her i Danmark.
Denne gang bliver det dog ikke på en festival, men i stedet på Vega, der kan byde bandet velkommen 11. juli.
Billetter til koncerten med Clap Your Hands Say Yeah i Store Vega onsdag 11. juli sælges via www.billetlugen.dk / 70 263 267 / FONA-butikker og på vega.dk.
Forsalget begynder onsdag 14. marts.