Nyhed

De La Soul har brug for din hjælp

De La Soul rører på sig igen. Nu indsamler de penge til nyt album

De La Soul har lanceret en kampagne på Kickstarter.com, for at indsamle penge til produktionen af deres ottende album – det er nu 12 år siden, at deres seneste album "The Grind Date" udkom.
 
Lp'en vil blandet andet indeholde numre med Damon Albarn, David Byrne (på nummeret "Snoopies"), 2 Chainz (på "Whodini"), og Little Dragon (på "Drawn"). En anden sang hedder "Devil Wears Candy". Det nye album vil indholde samples udelukkende fra originale indspilninger fra De La Soul og the Rhythm Roots All-Stars.
 
Gruppen fra New York satsede på at indsamle 110.000 dollar for at dække omkostningerne, og det mål har de faktisk allerede nået på kun to døgn.
 
Dave Jude Jolicoeur, aka Trugoy, udtaler i en pressemeddelelse: "En måde at anskue det på er, at vi sampler os selv. Indtil videre har vi indspillet mere end 200 timer. Vi har indspillet denne musik i årevis, og nu har vi endelig, hvad vi skal bruge for at lave det bedste De La Soul album-nogensinde!"
 
De La Soul, som albumdebuterede i 1989, har en meget lang og kompliceret "samplings-historie". I 1991 blev gruppen sagsøgt af The Turtles for at have brugt en bid af en af gruppens sange i De La Souls debutalbum "3 Feet High and Rising", hvoraf "Me, Myself and I" blev et kæmpe hit. Dette blev en af de første samplingsager, som blev afgjort i retten.

Joliceur forklarer, hvorfor gruppen har valgt at indsamle penge til produktionen af den nye lp via kickstarter.com: "Der er en kæmpe frihed i at indspille pladen i studiet, velvidende at det er fansene, som direkte støtter op om, at albummet bliver til noget. Det giver også en kæmpe motivation".

Hvis man støtter gruppen, er det muligt at få en belønning eksempelvis en shoppetur med gruppen eller en dag i studiet med gruppen, hvor man får lov til at være med på et nummer. Du kan støtte gruppen her.

Hør De La Souls hit "Me, Myself and I"


 

 

ANNONCE