Nyhed

Gwen Stefani til Forum

Popstjernen gæster København 14. oktober

Lige nu snakkes der meget om, at Gwen Stefanis næste udgivelse ikke bliver endnu en soloplade, men derimod en udgivelse med bandet No Doubt.

Men inden vi kommer så langt har Stefani en verdensturné, der skal afvikles, og et stop på vejen kommer til at foregå i København.

Gwen Stefani lægger nemlig vejen forbi Forum 14. oktober, hvor hun vil byde på materiale fra de to soloplader "Love. Angel. Music. Baby" og "The Sweet Escape".


Billetsalget til koncerten starter på mandag 19. marts kl. 10. Billetterne (ståpladser) sælges gennem Billetlugen.dk, telefon 70 263 267 samt i Fona-butikkerne.

ANNONCE