Nyhed

Twisted Sister stopper – men tager lige en afskedsturné først

Sidste måned mistede Twisted Sister deres trommeslager. Nu annoncerer det mere end fire årtier gamle hardrock-band et kommende farvel

I sidste måned kom nyheden om Twisted Sister-trommeslageren A.J. Pero's tragiske død – og nu har Twisted Sister annonceret, at de stopper. Hardrockerne fra New York er officielt "not gonna take it, anymore!" Men ikke før de har taget en farvel-tour, der samtidig bliver en 40-års jubilæumsturné.

Bandet har ikke sluppet mange detaljer i forhold til deres sidste turné. Dog kan det afsløres, at den kommer til at gå under navnet "Forty and Fuck it". Touren, der kommer til at foregå i 2016, vil tælle kernemedlemmerne i bandet, nemlig forsanger Dee Snider, guitaristerne Jay Jay French og Eddie Ojeda samt bassist Mark Mendoza. 

Hvor turnéen bringer dem hen, vides endnu ikke, men der er håb for de danske fans, der gerne vil tage ordentlig afsked. Tidligere i år annoncerede Twisted Sister nemlig en koncert i Horsens i anledningen af Horsens State Prison Motorcycle Festival 18.-21. juni.


Twisted Sister har eksisteret siden 1972, hvor de brugte de første ti år på at spille på diverse klubber. Forsanger Dee Snider kom til 1976. I 1983 fik de et gennembrud med hits som "We're Not Gonna Take It" og "I Wanna Rock". De har siden været mere eller mindre aktive i perioder og udgivet syv studiealbum, men har dog også foretaget lidt justeringer i besætningen undervejs.

Lad os sige tak for nu med deres største hit til dato:

 


 

 

ANNONCE