x

Kanye West tager en dukkert under koncert

Kanye West tager en dukkert under koncert

Kanye Wests koncert i Armenien i går aftes blev en våd fornøjelse. Under nummeret "Good Life" valgte den bramfri rapper at tage sig en dukkert, hvilket blev for meget for det armenske politi, der valgte at afbryde koncerten. Det rapporterer Rolling Stone.

Koncerten fandt sted ved svanesøen i hovedstaden Jerevan og blev livestreamet på YouTube. Som møl om en flamme sværmede de kåde fans om West, der trådte rundt i det lave vand, og det blev for meget for politiet, der øjeblikkeligt rykkede ind for at sætte en stopper for vandpjaskeriet. Da rapperen ikke vendte tilbage til scenen efter et kvarter, begyndte det at tynde ud i folkeskaren. West nåede at fremføre seks numre, heriblandt "Stronger" og "All Of The Lights". 

Du kan se øjeblikket her - og vandet fra svanesøen er selvfølgelig også til salg, hvis du ikke nåede at få fingrene i en pose med luft fra Wests koncerter:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA