x

Søren Huss spiller sidste solokoncert, før Saybia vender tilbage

Søren Huss spiller sidste solokoncert, før Saybia vender tilbage

Mange kender Søren Huss, ikke mindst fra Saybia, som i perioden 2001-2007 hittede stort med blandt andet "The Second You Sleep", "The Day After Tomorrow" og "I Surrender". Nu er der godt nyt til Saybias fans, for bandet er på vej med et nyt album umiddelbart efter sommeren. Inden da giver Søren Huss dog en sidste solokoncert i denne omgang torsdag den 4. juni i Christians Kirke i København, kun med ham selv på sang og flygel.

I løbet af de seneste år har sangeren udgivet to soloalbums, "Troen og Ingen" fra år 2010 og "Oppefra og Ned" fra år 2012. Tematikkerne omhandlede livet, kærligheden og på første album ikke mindst sorgen over at miste sin kæreste og opleve at få datteren hårdt kvæstet i 2007 i en højresvingsulykke. Datteren har det i øvrigt fint i dag.

Begge albums har fået gode anmeldelser og har affødt turnéer med stor succes – både med band og på det seneste også helt solo. Nu får københavnerne muligheden en sidste gang for at høre Søren Huss' solomateriale, inden Saybia igen indtager de danske festivaler.

Billetter kan købes på Billetnet.

Søren Huss kan også opleves med Oh Land, Ida Gard og Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus i Aalborg 30. maj. Læs mere her

Se Søren Huss med "Du Er":

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA