Nyhed

Nye navne til Alive Festival

Alive Festival tilføjer tre nye navne til programmet, blandt andre Vinnie Who

Årets udgave af Alive Festival foregår i dagene 13.-15. august, og nu melder Vinnie Who, Kentaur og Anya sig klar til at gæste Thy-festivalen.

Det borgerlige navn, som gemmer sig bag Vinnie Who, er Niels Bagge, og han brød igennem i år 2010. Nu er han aktuel med sit trejde album, "Harmony", hvor han har lagt discoen på hylden og i stedet har satset på selv at opfinde sin lyd. Albummet eksperimenterer med psykedelisk 70'er-rock, boblende 80'er-keys og indeholder også smittende popmelodier.

Kentaur er et nyt band, som er signeret hos pladeselskabet NO3 (The Minds of 99, Ukendt Kunstner med flere). Deres musik er dybsindig og dunkel og byder på en blanding af pop, electronica, soul og R&B. Bandet er for tiden aktuel med singlen "Matter of Stone", som er forløber for deres kommende ep.


Sangerinden Anya har modtaget hæder med iByens pris for Årets Upcoming, og hun var tidligere i år også blandt Vegas Udvalgte ved festivalen af samme navn. Anyas musik beskrives bedst som cremet og elektronisk R&B, hvor de hudløse og ærlige tekster også har tydelige referencer til både hiphop, jazz og soul.

Alive Festival foregår i Thy, og den voldsomme natur og intime stemning er kendetegnene for festivalen. Derfor vil der i år blive præsenteret et stort sideprogram til festivalen, hvor man for mulighed for at se, opleve og smage på Thy.

Billetsalget til festivalen er gået i gang, og du kan sikre sig en billet via GAFFA Live 


Se den nye video fra Vinnie Who til singlen "Only Dreaming" herunder:

ANNONCE