Nyhed

Statens Kunstfond præmierer Gasolin’-film

Endnu et solidt skulderklap til instruktør Anders Østergård

Igen i år uddeler Statens Kunstfonds udvalg for Film og Scenekunst præmier til værker og kunstnere, som har gjort sig særligt bemærket i 2006.

Blandt de kunstnere, der hædres for deres arbejde i 2006, er Anders Østergaard, som modtager 100.000 kr. i præmiering for sit arbejde med dansk dokumentarfilm, specielt filmen "Gasolin'".

Begrundelsen for præmieringen lyder således:


"Hans film om Gasolin bragte folk i biografen for at se dokumentarfilm. Ikke kun fordi det er historien om et populært rockband, men fordi filmen er fortalt med et stort overskud og en fantasi, som løfter fortællingen ind i et flerdimensionalt univers, som bliver til Anders Østergaards helt egen stil."

Gasolin'-filmen, der er den mest sete danske dokumentarfilm nogensinde, har tidligere nappet bl.a. en Zulu-Award og den prestigefyldte dokumentarfilm-pris Årets GuldDok.

De øvrige begavede kunstnere kan ses ved at følge linket forneden.


Alle præmierede kunstnere

ANNONCE