x

James Hetfield var inspireret af Chris Isaak

James Hetfield var inspireret af Chris Isaak

Et af Metallicas mest succesfulde plader, deres selvbetitlede album fra 1991, som også går under navnet "The Black Album", har en noget uventet inspirationskilde. Nemlig Chris Isaak.

I 1990 croonede Chris Isaak tøjet af pigerne med hittet "Wicked Game", og tilsyneladende formåede han også at imponere en af metalbranchens hårdeste drenge. I hvert fald hvis man skal tage produceren Rob Rocks ord for gode varer. Rock fortæller til radioprogrammet Talk is Jericho, at Hetfield kom til ham efter at have hørt Isaaks ørebasker:

"Han sagde, 'Bob, jeg har aldrig rigtig sunget før, jeg har egentlig bare mest råbt', og så satte han ellers 'Wicked Game' på og sagde: 'På 'Nothing Else Matters' og 'The Unforgiven' vil jeg synge. Hvordan synger jeg sådan her?"

Rock fortæller derefter, at Hetfield blev instrueret i at bruge sin stemmes nuancer ligesom Isaak og blev efterhånden en ret god sanger. "Metallica" hittede som nummer 1 på adskillige charts, heriblandt US Billboard 200, og i USA gik den 16 gange platin med over 16 millioner solgte eksemplarer, så som Metallica-fan kan man vel kun sige: "Tak, Chris Isaak!"

Og nu vi er i den blide ende kan man vel passende lytte til "One" fra deres '88-udgivelse "...And Justice For All"

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA