x

Se første musikvideo med Antonio Gram – eks-Reptile Youth

Se første musikvideo med Antonio Gram – eks-Reptile Youth

For ikke længe siden valgte Esben Valløe at forlade Reptile Youth for at gå nye veje. Det er blevet til, Antonio Gram, et elektronisk soloprojekt med et bredt samarbejde af forskellige kunstnere og digtere, og der gik således heller ikke lang tid, før han var klar med at dele noget af sit arbejde. For en lille måneds tid siden uploadede han nemlig sin første single, "Demons", der er produceret i samarbejde med Emma Sehested og københavnerproduceren ELOQ. Musiksiden jajajamusic.com havde fået nys om singlen og kommenterede den med følgende ord:

"Det er en sang, der giver det perfekte soundtrack til denne tid på året, hvor dagene bliver længere, og de kølige nætter bliver varmere. (...) Det er underspillet pop-perfektion og vil uden tvivl blive en del af vores sommer-playliste i løbet af de kommende måneder, så vær sikker på at give den et lyt med det samme."

Nu er han så klar med en musikvideo til "Demons", der er instrueret af William Reynish og har Camilla Lind og Gunilla Lind medvirkende som dansere, og som du kan se lige herunder:

Antonio Gram feat. Emma Sehested og ELOQ - "Demons"

PS: Husk at tjekke Antonio Gram ud til Spot Festival i Aarhus i næste weekend.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA