x

Hør: Nyt Giorgio Moroder-track med Britney Spears lækket

Hør: Nyt Giorgio Moroder-track med Britney Spears lækket

Forventningerne er store, når Giorgio Moroder udgiver sit første studiealbum i 30 år - i en alder af 74! Tidligere har vi fået nummeret "74 Is The New 24", det superfængende Kylie Minogue-samarbejde, "Right Here, Right Now", og disko-baskeren "Déjá Vu" med Sia. Nu er Moroders cover-version af "Tom's Diner" med Britney Spears på vokal blevet lækket. Du kan høre den her forneden.

Suzanne Vegas klassiker får da bestemt også en gedigen disko-behandling med Spears' karakteristiske stemme i centrum. Vega skrev oprindeligt nummeret i 1981 om caféen Tom's Restaurant i New York. Det har siden hen fået en særlig legendarisk status, da det blev brugt af MP3'ens fader, Karlheinz Brandenburg, til at kortlægge algoritmen bag formatet. Angiveligt kunne Brandenburg heller ikke stå for sangens fængende hook.

Britney Spears var sidst aktuel med albummet "Britney Jean" i 2013. Det modtog én stjerne af GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez under overskriften: "Det lyder, som om Britney har givet op." Måske det kreative samarbejde igen vækker inspirationenes ild i sangerinden?

Albummet, "Déjá Vu",  kommer på gaden den 12. juni gennem RCA og kan skilte med gæsteoptrædener fra blandt andre Kelis, Charli XCX samt alle førnævnte.

Hør Giorgio Moroder med "Tom's Diner ft. Britney Spears" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA