Nyhed

Noah er tilbage med ny single

Lyt til Før Vi Falder fra det kommende album

Popduoen Noah har fået råspillet deres stærke singler "Alt Er Forbi", "Over Byen" og "Det' Okay" - faktisk så meget, at de nu sammenlagt har rundet mere end 20 millioner streams på de tilgængelige musiktjenester i Danmark. Nu er de igen aktuelle med den nye single "Før Vi Falder", som også vil være at finde på deres kommende album.

Om det nye nummer siger forsanger Troels Gustavsen: "Sangen handler om at stå helt ude på kanten og være bange for at fejle og miste alt, man har. Den tid, der er, før alting ender, og man må give slip på hinanden. Det er mødet med kærligheden, der kommer og går, ham eller hende, man pludselig møder en sen nat inde i byen, og hvor man nogle gange ønsker sig, at tiden kunne stå stille, før tingene når at ændre sig," siger han i en pressemeddelelse.

Noahs selvbetitlede debutalbum udkom tilbage i 2013, hvor GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez gav tre stjerner fra sig. I overskriften lød det: "Gedigen flødepop til tøserne og de bløde fyre". 


Du kan lytte til Før Vi Falder lige her

 

ANNONCE