Nyhed

Depeche Mode bliver fejret i København

Harveys i København lægger lokale til, når Eldorado Club holder fest i anledning af 25-års-jubilæet for gruppens Violator-album

Den 19. marts 1990 udgav Depeche Mode albummet "Violator", som var stilskabende for den elektroniske musik og gjorde genren endnu mere udbredt. Albummet, som indeholdt hittene "Personal Jesus", "Enjoy The Silence", "Policy of Truth" og "World in My Eyes", bliver nu fejret i det københavnske natteliv hos Harveys på Kødboderne den 9. maj. Det er også forsangeren Dave Gahans fødselsdag, han bliver 53 år og er kendt for sin mørke, karakteristiske vokal – og for at skrive visse sange til gruppen fra og med albummet "Playing the Angel" fra 2005, som supplement til den primære sangskriver, guitarist Martin Gores kompositioner.

Eldorado Club, som tidligere har lavet pre- og afterpartys for grupper som Depeche Mode, The Cure og Erasure og har huset events på Vega, Rust, Roskilde Festival og Train, står bag arrangementet, som foruden Danmark i år også foregår i New York, London og Oslo.

Programmet ser således ud:


23:01:01: warmup dj-sæt.

23:31:01: Violator 25 years audio session (Pladen gennemspilles foran gæsterne).

00:21:01: Dj's:
Camilla Jane Lea, kendt fra diverse radio- og tv-programmer og vært på P6 Beat 
Peter Two, hovedmand bag bandets velbesøgte fanside www.depeche-mode.com
Primi, ejer af Club Stahlwork, som blandt andet har huseret på Forbrændingen og Faust med flere, samt trommeslager i Neotek 
Duch, Grundlæggeren af Eldorado Club, har tidligere spillet på Vega, Rust, Culture Box, Roskilde Festival og Train


05:01:01: Enjoy The Silence.

Der er intet forslag til arrangementet, da det er først til mølle-princippet som gælder. Entreen er 70 kroner, og det hele finder sted hos Harveys, Kødboderne 5, Kødbyen i København.

For at finde flere informationer om arrangementet besøg disse sider:


www.depechemode.com

www.danishdevotees.dk

www.depeche-mode.com


www.club-stahlwork.dk

https://facebook.dk/Harvey/Copenhagen.dk

Varm op med "Personal Jesus" live:


 

 

 

ANNONCE