x

Szhirley hylder kontrasterne i ny musikvideo

Szhirley hylder kontrasterne i ny musikvideo

Det er syv år siden, at Szhirley udgav albummet "Hjerter Dame". Nu bryder hun tavsheden med singlen "Uden Dig", der bliver serveret sammen med en minimalistisk musikvideo.

Der er skruet ned for farverne i videoen, der udelukkende bevæger sig i sort/hvide-nuancer og dermed komplementerer balladens budskab om kærlighedens kontraster. Den ulidelige vekslen mellem stormfuld forelskelse og himmelråbende frustration. Derudover er den skrabede farvepalet også en måde at vende vrangen ud og vise nye sider af r'n'b-sangerinden: "De sort/hvide-nuancer afspejler mit sind, og jeg er med tiden blevet mere enten/eller. Jeg har derfor også haft lyst til at ændre i mit udtryk, så mit indre og ydre nu matcher min personlighed," forklarer hun i sin pressemeddelelse.

Du kan hellige dig kontrasterne her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA