Aldersfascisme og kvindekamp anno 2015 var blandt samtaleemnerne, da Anne Linnet gæstede GAFFA Library Sessions med sit spritnye album under armen
Se masser af billeder fra aftenen her
– Har I det godt?
Anne Linnets velkendte, dybe stemme henvender sig til aftenens overvejende 50 plus-publikum, der forventningsfuldt kigger mod den kvinde – sangskriveren, musikeren og sangeren – som mange af de fremmødte med garanti har fulgt tæt gennem de seneste årtier. Med sig har hun sit band, der pænt placerer sig på sidelinjen, alt imens GAFFAs skribent Henrik Tuxen indtager scenen sammen med aftenens hovedperson.
– Det er jo nærmest en release-fest, vi er til, lyder det fra Tuxen, der refererer til Anne Linnets spritnye album Alle Mine Drømme Til Dig, der denne aften kun er 24 timer gammelt.
Lysten til at spille det nye materiale synes også at være aftenens overskrift på den musikalske front, for hverken Barndommens Gade eller Smuk Og Dejlig er på tapetet tirsdag aften på Biblioteket Frederiksberg.
Sammen med bandet leverer Anne Linnet derimod fire nye numre, Åben Himmel, Født Under En Heldig Stjerne, Ørkensand og singlen En Anden, der på ægte Anne Linnet-manér skriver sig godt ind i den store sangskat, som den aarhusianske sangerinde har skabt sig gennem et efterhånden langt liv i musikken.
I arbejdet med det nye album har den menneskelige varme fungeret som ledestjerne, for midt i en digitaliseret verden er det netop vigtigt at genfinde og fastholde den menneskelige varme, fortæller Anne Linnet, der gennem alle årene på scenen har formået at leve i nuet og ikke været bange for store stilskift.
– Jeg mærker hele tiden mig selv og verden omkring mig, og jeg fornemmer mere og mere en trang til fællesskab og varme. Folk er blevet alt for isolerede gennem de sociale medier, men de begynder at indse nu, at vi har brug for at se hinanden fysisk, tage de mere dybe snakke, det giver og stå sammen.
Fri af mandlig dominans
2015 er hundredeåret for kvinders stemmeret, og meget passende og på efterhånden vanlig vis har debattører, musikere og medier atter diskuteret kvindernes rolle i musikkens verden. For Anne Linnet har det dog aldrig været en kamp at fastholde sin position og plads i det rytmiske musikunivers.
– Jeg er den type, der simpelthen ikke kan lade være, og det at være musiker synes blot at være en forlængelse af, hvem jeg er. Men jeg er først og fremmest også komponist, hvor Sanne (Salomonsen, red.) derimod er sanger. Jeg får mit kick i skabelsesprocessen, mens sangene bliver til, og det er en væsentlig forskel, fortæller hun og fortsætter:
– Men kvinder er generelt under pres, og i musikbranchen har det været helt okay for en mand at blive ældre. I medierne hersker der en seriøsitet omkring mænd, når de bliver ældre, mens kvinder er udsat for aldersfascisme. Men jeg tror trods alt, at det er ved at ændre sig, og man begynder efterhånden at få øjnene op for den erfaring og ballast, der følger med alderen, også for kvinder.
Anne Linnet har aldrig været bange for modstand eller for at kæmpe kvindernes sag og blev af kvindebevægelsen elsket for nummeret Smuk Og Dejlig. Men da Anne Linnet som et led i en sorgbearbejdelse efter sin fars død tog skeen i den anden hånd rent musikalsk og for en stund lagde den fine tre-stemmige klang på hylden og i stedet lod Marquis de Sades mørke, sadistiske væsen stikke sit hoved frem, endte det med overskrifter i Ekstra Bladet, der pegede i retning af, at Anne Linnet gik ind for hustruvold. En misforståelse, Anne Linnet fortsat ikke forstår.
Nok handlede Marquis de Sade om SM og seksuelle grænser, der flyttes, men særligt også om kvindesagen, fortæller Anne Linnet. Om at sprænge sine lænker og gøre sig fri af mandlig dominans.
– Kvinder har været lagt i lænker i århundreder, og ser man globalt på det, er kvinder det fortsat i dag. Der er kvinder, der er udsat for trafficking, tvangsægteskab eller at få hældt syre i hovedet, så der er stadig god grund til at kæmpe kvindernes sag.
Skæbnebestemt
I nogle tilfælde synes vores skæbne bestemt på forhånd. Som dengang Anne Linnet og Holger Laumann bogstaveligt talt snublede ind i et 14 år langt ægteskab. Eller da Anne Linnet efter en introduktion til Tove Ditlevsens univers med et antikvarisk eksemplar af Kvindesind fra dag et følte sig beslægtet med den kvinde, der havde ført pennen til digtet Der Bor En Ung Pige.
– Jeg følte mig fra starten forbundet til hendes sjæl og gik direkte hjem, med bogen under armen, og satte musik til alle digtene. Kort tid efter blev jeg ringet op af Gyldendal, der ville høre, om jeg ville sætte musik til Kvindesind. De fik meldingen om, at arbejdet allerede var gjort, og at vi kunne gå direkte i studiet, fortæller Anne Linnet og fortsætter:
– Jeg har for resten en sjov historie om Barndommens Gade, som du (Henrik Tuxen, red.) ikke fik, sidst vi talte sammen, lyder det fra Anne Linnet, der refererer til det interview, der blev til en længere artikel i april-udgaven af GAFFA.
– Jeg blev lokket til at tage med til Fillippinerne af en veninde, som skulle på filmfestival med Astrid Henning-Jensen (filminstruktør og kvinden bag filmen Barndommens Gade, red.). Da vi ankom, og de andre skulle bo på fint hotel, løj jeg og sagde, at jeg havde en aftale med konsulen, som var venner med mine forældre. Hvilket på sin vis var rigtig nok, altså det med, at de var venner. Men jeg havde ingen aftale om at bo hos dem, og da de ikke var hjemme, gik det efter nogle dage op for Astrid Henning-Jensen, hvad der var på færde. Hun inviterede mig derfor med på filmfestivalen, og da de andre modtog deres fine navne-badge, og jeg stod der uden en indgangsbillet, indskrev hun mig med ordene: Det er komponisten til min næste film. Et år efter ringede Astrid Henning-Jensen, og det endte med, at jeg holdt mit løfte og lavede musikken til hendes film Barndommens Gade.
I Anne Linnets barndom tilbragte hun ofte søndagene i kirke sammen med sin mormor. Hun elskede fra starten kirkerummet; stedet, hvor der var plads til alle de tanker, man ikke tænker andre steder. Rummet, der ofte forbindes med en masse følelser. Der, hvor Kingo, Brorson og Grundtvig kryb ind under huden på den unge pige, der hurtigt lod sig fascinere af salmesang og kirkeorgel.
Måske var det også skæbnen, der satte ind her, for selvsamme rum kom senere i livet i spil igen, da Anne Linnet indledte et samarbejde med præsten og forfatteren Johannes Møllehave om at skrive 10 sange om netop kirkerummet. Og gennem de seneste tre-fire år har Anne Linnet skrevet på en samling koraler, der i sidste ende skal munde ud i en samling på 50 sange eller salmer.
– Jeg kan godt se, at der tegner sig en rød tråd gennem mange af de ting, jeg har lavet gennem livet. Det går faktisk først op for mig nu, hvor vi sidder her og taler om det, lyder det fra Anne Linnet, før aftenens liveinterview slutter og fortsætter med spørgsmål fra publikum.
Men der er mere at glæde sig til, for denne sæson af GAFFA Library Sessions er ikke slut endnu. Tirsdag d. 12. maj er det nemlig den unge, multietniske popgruppe L.I.G.A, der sidder i den varme stol hos Henrik Tuxen på Biblioteket Frederiksberg.
Se masser af billeder fra aftenen her