Nyhed

Kom til gratis visning af James Brown-film på storskærm

I weekenden bliver The Godfather of Soul, hans musik og hans liv hyldet

Så er det på lørdag den 2. maj, at København bliver invaderet for at hylde James Browns musik og liv. Arrangementet er skabt på grund af kærligheden til og fascinationen af den afdøde sangers musik, og der bliver blandt andet spillet hittene "It's a Man's World", "I Got Soul", "Get on Up" og "Sex Machine" i Ballroom ved Parken i København.

Det er den danske Jeannie Mortensen, som har taget initiativet til arrangementet, og vejen til at få stablet denne hyldest på benene har været lang og sej ligesom James Browns liv, et liv, som var kontroversielt igennem specielt den sidste del af hans lange karriere.

Først var Kid Creole programsat til arrangementet, men han bakkede ud, hvilket dog gav plads til den svenske soulsanger Eric Gadd. Jeannie Mortensen har været fan af James Brown siden teenageårerne, det vil sige i 18 år. 


Programmet er som følger:

18:30: Gratis filmvisning af dokumentarfilmen "Get on Up" om James Browns liv, en film, som er produceret af Mick Jagger.

Tributekoncert:


Klokken 21:00: Dørene åbnes

Klokken 21:00-22:00: DJ Joachim Hediger spiller James Brown-sange.

Klokken 22:00: James Brown VIP Talk på scenen.


Klokken 22:30: Koncert med Eric Gadd (S), Debbie Slegde (kendt fra Sister Slegde), Temu (US), Bobo Moreno, James Sampson, Al Agami, Rudee G. Richards, Kim Wagner, Niels Lan Doky og Benjamin Koppel samt medlem af James Browns originale band, Eric Hargrove (S).

Backing Band: "Papa's Got A Brand New Bag"

Klokken 24:00- 04:00: Afterparty med DJ Santiga, DJ Alex De Large samt et funky danseshow.


De relevante informationer om begivenheden kan findes på disse sider:

Køb billetter til hele arrangementet:

http://www.billetnet.dk/event/tribute-for-soullegenden-James-Brown-billetter/392397.


Læs mere om eventet her:

https://www.facebook.com/events/867653667642958

Billet til gratis filvisning (inkl.gebyr på 10 kroner):


hhtp://www.billetnet.dk/event/UPS1092?language=da-dk.

Varm op til aftenen med James Brown-hittet "It's a Man's World".

 


 

  

 

 

ANNONCE