KarriereKanonen løfter sløret for de otte finalister

KarriereKanonen løfter sløret for de otte finalister

KarrieKanonen har snævret feltet ind til otte kunstnere, som får mulighed for at spille på Smukfest. De otte deltagere blev udvalgt på baggrund af deres koncerter på weekendens Spot Festival og bliver tilbudt professionel karriererådgivning op til sommerens festival. 

Efter at have overværet, diskuteret og voteret har juryen - som består af repræsentanter fra Bandakamiet, Smukfest, P3 og P6 BEAT - kogt deltagerantallet ned til otte kunstnere. De otte udvalgte vil i de kommende måneder modtage intensiveret rådgivning, og efter deres koncerter på sommerens Smukfest vil tre vindere bliver udpeget. De vil derefter træde ind i et skræddersyet karriereudviklingsforløb. 

Klub 27 er blandt de udvalgte og høstede fire stjerner fra GAFFAs anmelder, Rasmus Espersen efter koncerten på Spot. Han skrev således: "Klub 27 leverer en cocktail af 60'er/70'er-psykedelisk rock, blandet med en skabet syngende rapper, der har sans for både den skarpe og sjove leg med ord – og smagen leder tankerne hen imod Steppeulvene". De får følgeskab af Paper Cranes, We Are The Way For The Cosmos To Know Itself, Nick Sway, Katinka, Zanno Otis, Oliver Blank og de "adrenalinpumpende blodsugere" Vampire Blow, der kunne bryste sig af en femstjernes-anmeldelse fra GAFFAs anmelder, Christian Voldborg Andersen

De fire kunstnere, der ikke klarede sig igennem nåleøjet er FauneaBye Barat, Optaget og Beats to Blanca. Du kan dog stadig lytte til alle kunstnere på KarrieKanonens hjemmeside. Der er meget på spil for de otte finalister, der har udsigt til et spændende forløb, som allerede har hjulpet kunstnere som The Minds Of 99, Djämes Braun og Vild $mith. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA