Nyhed

Noel Gallagher retter skarp kritik mod Zayn Malik

Den tidligere Oasis-forsanger er ikke begejstret for Zayn Maliks nylige karriereskifte

Zayn Malik knuste en masse unge pigehjerter, da han i marts måned forlod sit boyband, One Direction, for eftersigende at leve et normalt liv. 

Nu har den tidligere Oasis-forsanger, Noel Gallagher, i et interview med Rolling Stone kritiseret den unge musikers karrierevalg og giver ham samtidig et råd med på vejen:

"Jeg har aldrig mødt Malik, jeg har kun mødt Harry (Harry Styles fra One Direction, red.), som kommer i de samme kredse som mig. Harry har ikke så meget at sige i sig selv, men han er en god knægt. Til Zayn vil jeg dog sige: 'Få dig en fucking god bankrådgiver, for livet er fucking langt'", og fortsætter:


"Det er noget mærkelig noget, den knægt har gjort i den alder. Det bedste citat, som jeg tudgrinede af, da jeg læste det, var: 'Jeg vil bare være en normal 22-årig' Hvem har dog lyst til at være en normal 22-årig? (...) Du kan kneppe alt, der bevæger sig og blive betalt en halv million dollars om ugen, din fucking idiot. Du vil være en normal 22-årig? Har du mødt nogen normale 22-årige? De er snotdumme. Hvad snakker du om, din fucking idiot?"

I samme interview kritiserer han sin storebror, Liam Gallagher, for at sprede rygter om en fremtidig Oasis-genforening, fordi han i sidste ende selv må gå ud og afvise rygterne, som han gjorde i sidste uge, hvor han var gæst på "Chatty Man":

"Uanset hvor lokkende det end lyder, så tror jeg ikke, det vil komme til at ske, beklager."


Du kan høre Noel Gallaghers kommentarer om Zayn Malik her:

ANNONCE