x

Adele fejrer fødselsdag, George Michael-style

Adele fejrer fødselsdag, George Michael-style

Den britiske sangerinde Adele kunne i tirsdags fejre sin 27 års fødselsdag, hvilket hun gjorde hun med stil, klædt ud som et af sine store idoler, George Michael. Med håret tilbage, pilotsolbriller, læderjakke og en imitation af sangerens ansigtsmimik a la 1987-albummet "Faith".

Adele postede billederne på Twitter, hvor hun kaldte den tidligere Wham!-frontmand sin helt og skrev: "Tak for fødselsdagsønskerne, jeg havde en fantastisk tid! Jeg var min helt x #gottahavefaith".

For tiden venter fans af fødselaren i spænding på hendes tredje album, der dog lader vente lidt på sig. Sidst Adele var ude med nyt, var i 2011, hvor sangerinden udkom med sit andet album "21", med reference til sin alder på indspilningstidspunktet. Om næste album kommer til at bære titlen "27", "28" eller højere, må tiden vise.

"21" ligger i øjeblikket nummer 1 på listen over de bedst sælgende albums i dette årtusinde. Ifølge Official Charts Compagny har sangerindens andet album nemlig solgt 4,7 millioner eksemplarer alene i England siden udgivelsen. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA