x

Anmeldelse: Solo – dokumentarfilm om Jon

Anmeldelse: Solo – dokumentarfilm om Jon

I 2002 valsede Jon ned ad vinderpodiet og sendte forførende blikke til de ellevilde piger, der havde taget opstilling på forreste parket. Jon havde netop vundet Popstars-konkurrencen, og den dengang kun 16-årige Jon Nørgaard var lykkeligt uvidende om de menneskelige konsekvenser et liv i rampelyset kunne medføre.

Feteret af pigerne og hadet af fyrene, der misundte popstjernens lette adgang til groupie-sex, skulle han pludselig omstille sig fra en normaltilværelse i Grenaa til personen, alle havde en mening om. Men som det normalt er proceduren inden for popbranchen, hvor profit for enhver pris er mantraet, bliver Jon på et tidspunkt kasseret, da pladekøberne svigter, og Jon som pop-koncept er udtømt.

Nu kommer der så en dokumentarfilm om Jon med titlen "Solo", der giver et rørende blik ind i en ung mands kamp for at genvinde sin selvrespekt og skabe sig en tilværelse på egne præmisser, efter at Popstars-feberen har lagt sig. Gennem filmen skildres Jon som en ensom "has been", der kæmper for at bevise sit værd som menneske - og som en sanger/sangskriver, der har mere i sig end blot at være "one hit wonder".

Dokumentarfilmens instruktør, Kasper Torsting, har udstryret Jon med et kamera, hvilket afføder en række bevægende scener, hvor han betror publikum sine inderste tanker om berømmelsens pris, ensomheden, desperationen og kærligheden.

Hermed får man et helt andet indtryk af popsangeren end den medierne, stylisterne, og til dels Jon selv, iscenesætter. Det slår én, hvor tænksom en person Jon i virkeligheden er – i slående kontrast til den overfladiske pop-industri. Men Jon er og bliver en "popstar", ingen tvivl om det, for som han selv bemærker i filmen, er det, det eneste han dur til.

Kasper Torsting, som også har instrueret dokumentarfilmen "Rocket Brothers" (om bandet Kashmir) gør i "Solo" brug af et genkendeligt dokumentarisk sprog. Dertil indgår flere mareridtsagtige passager med tilhørende sygeligt grønne farvenuancer, der symboliserer råddenskaben bag den tilsyneladende pæne overflade.

Filmen får premiere den 12. april.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA