Nyhed

A$AP Rocky smider ny sang med tre stjerne-gæster

Lyt til nummeret Everyday feat. Mark Ronson og to andre markante herrer

Så er der igen nyt fra A$AP Rocky. I sidste måned udgav han tracket "M'$", og nu er han igen ude med en ny single, nemlig "Everyday", som bliver gæstet af ingen ringere end Mark Ronson, Miguel og Rod Stewart. Og ikke nok med det, Harlem-rapperen har nu også endelig sat dato på udgivelsen af det længe ventede album "At.Long.Last.A$AP": Den 2. juni 2015.  

A$AP's seneste album, debutalbummet "Long.Live.A$AP", udkom i januar 2013, hvor det modtog fire stjerner af GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stähr. Hun skrev blandt andet: "A$AP har en lækker stemme og en ret interessant stemmeføring. Han flow er på én gang stramt og drævende, og når det hele sættes sammen på den rette måde og med den rette musik, så kan man slet ikke lade være at lytte."

Mens du venter på det nye album, kan du lytte til "Everyday" via YouTube lige her: 

ANNONCE