x

JonasForFanden: Her er mine fire største inspirationskilder

JonasForFanden: Her er mine fire største inspirationskilder

I denne uge har Specktors-rapperen JonasForFanden udgivet sin første solo-ep, "Dumhed før stormen", som GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr netop har tildelt fire stjerner under overskriften "JonasForFanden går nye musikalske veje – især de dynamiske er klædelige".

Vi har fået JonasForFanden til at udvælge fire inspirationskilder til ep'en:

Big Sean - Beware

– Jeg har for første gang skrevet en kærlighedssang på "Dumhed Før Stormen", og "Beware" var inpirerende påden måde, at Big Sean leverer og fortæller om sine følelser så cool. Altså man kan godt vise sin bløde side, som alle forhåbentlig har, men stadig være sprød omkring det. Det har jeg i hvert fald også forsøgt.

2 Chainz - Fork

– 2 Chainz er helt sin egen og totalt kompromisløs i sit udtryk. Det er inspirerende nok i sig selv. Derudover er han både teknisk dygtig og mega sjov. Den kombination har jeg prøvet at tage med mig. Så må I selv vurdere, om I synes, jeg har klaret den.

Yelawolf - Till It's Gone

– Yelawolf er en af de kunstnere, jeg lytter allermest til, så derfor inspirerer han mig nok også mest... Der er ikke en finger at sætte på hans rap, han er så skarp, og så kan han også synge!! Han har fundet den gyldne balance mellem at synge omkvæd og så ellers bare lægge bars.

Rich Homie Quan - Type of Way

– Rich Homie Quan har et crazy syngende flow og fede melodier. Det har været vildt inspirerende i forhold til ikke at begrænse sig til standard rap-levering. Jeg har presset mig selv i nogle situationer til at bevæge mig i en mere melodiøs retning, på trods af at jeg ikke er nogen sangfugl.

Læs også et interview med JonasForFanden om den nye ep og se musikvideoen "Blind" med Alina Devecerski her 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA