Nyhed

Nu kan du spise isen på forsiden af Blur-coveret

Isen kan købes på turnéen i kølvandet på udgivelsen af det længeventede comebackalbum fra det engelske band

I slutningen af april kom det længeventede comeback-album "The Magic Whip", som er Blurs første album i tolv år.

I kølvandet på albumudgivelsen lancerer bandet sin egen is, "Magic Whip"-isen, som skal sælges til koncertgængerne på deres kommende turné inspireret af coveret på albummet. Desværre er endnu ingen datoer i Danmark blevet offentliggjort.

Isen er blevet til i et samarbejde med isproducenterne The Lickators og bliver i NME beskrevet som en vaniljeis med rabarbarsovs. Firmaet har tidligere skabt is efter pop- og rocknavne som for eksempel Jiggy Pop (efter Iggy Pop), en is med popcorn-smag, samt John Lemon (efter John Lennon), en is med citronsmag.


Lanceringen af isen kan du her fejre med sangen "Ice Cream Man" fra "The Magic Whip"-albummet:

ANNONCE