Nyhed

Courtney Barnett udsender blodig, animeret musikvideo

Der er både animationer af Barnett selv og en djævelsk ræv i den nye video til Dead Fox

Den australske sangerinde Courtney Barnett er nu aktuel med en farverig, animeret musikvideo til nummeret "Dead Fox", hvori en cigaret-rygende ræv har svært ved at undgå forhindringer på vejbanen. Der er tale om et dyrerigt univers, hvor fartdjævle hersker, ulykken venter, og blodet sprøjter. Nummeret "Dead Fox" stammer fra Barnetts debutalbum, "Sometimes I Sit And Think, And Sometimes I just Sit", som blev udgivet i marts måned.

Sangerinden har de sidste par år fået stor opmærksomhed. Hendes to ep-udgivelser, "I've Got A Friend Called Emily Ferris" og "How To Carve A Carrot Into A Rose" blev samlet i en genudgivelse, som blandt andet blev udråbt til "Album Of The Week" af det amerikanske musiksite Stereogum i efteråret 2013. I marts i år udgav Barnett altså så debutalbummet, og GAFFAs anmelder Finn P. Madsen gav pladen fire stjerner med overskriften: "Debut fra Down Under imponerer legesygt."

Du kan se videoen til "Dead Fox" lige her:  

ANNONCE