Nyhed

Timbaland varmer op for Justin

Det bliver Justin Timberlakes producer, der varmer op i Parken

Når Justin Timberlake vender tilbage til København for at spille koncert i Parken 23. juni, så bliver der leveret solid opbakning af en af hans gode venner.

Det bliver nemlig Timberlakes producerven Timbaland, der skal varme op til koncerten. Timbaland udsender 3. april sit første soloalbum "Shock Value", hvor han får hjælp af folk som The Hives, She Wants Revenge, Fall Out Boy, Elton John og naturligvis også Justin Timberlake, så det bliver materialet fra det album, der skal sætte gang i folk, inden Justin går på scenen.

Koncerten med Timbaland og Timberlake afvikles 23. juni i Parken, og der er fortsat ledige billetter via Billetnet.


ANNONCE