Nyhed

Eksklusiv videopremiere: Juvelen af dansk R&B

Den dansksprogede duo Moses: Andreas har filmet en liveoptræden af deres debutsingle, Juveler

Duoen Moses: "Andreas" debuterede i mandags med deres første single, "Juveler". Det er der nu kommet en fin live-video til, som du kan se her forneden.

Bag kunstnernavnet Moses: "Andreas" står sangskriver og vokalist Andreas Odbjerg samt lyddesigner og producer Moses Fiellau. Duoen mødte hinanden i hjembyen Odense i 2010, og med udgangspunkt i deres fælles passion for musik, udviklede de hurtigt et nært venskab og flyttede senere sammen

Med Shaka Loveless og Xander Linnet som medsangskrivere og Birk Nevel som co-producer, har de skabt elektronisk funderet R&B pop, hvor Andreas fængende vokal samt jordnære tekster, er omdrejningspunktet for Moses Fiellaus hyperintelligente og stramme produktioner. 

"Juveler" er da også et godt eksempel på, hvordan moderne dansk R&B skal skæres - lige fra det sensuelle tekstunivers til den virkningsfulde instrumentering.

Skulle "Juveler" give dig lyst til at opleve Moses: "Andreas" live, kan du se dem til Fortovsfestival på Enghave Plads (Krist Kirken) i morgen lørdag den 16. maj kl. 22.15. Du kan læse mere om Fortovsfestival her.

Du kan se en live-optræden af "Juveler" her:

ANNONCE