Nyhed

InWear udsender cd

I et samarbejde med Kenneth Bager udsender tøjkoncernen en opsamling med blandt andre Peter, Bjorn & John, Bliss og Koop

Ifølge InWear hænger musik og mode naturligt sammen, så nu har tøjkoncernen indgået et samarbejde med produceren Kenneth Bager (billed), der har kompileret en cd, hvor stilen, ifølge et nyhedsbrev, er "house & clubbing with an attitude".

Udgivelsen er delt op således, at den første halvdel af cd’en er musik fra The Fashion Show – anden halvdel er fra The After Party.

Pladen hedder "Sounds like InWear" og indeholder 13 numre af blandt andre Peter, Bjorn & John, Bliss, Mikkel Hess, Lindstrøm, Koop, Son of Dave og Kenneth Bager.


Cd’en udkommer i Danmark, Sverige, Holland, Belgien og England og sælges foreløbigt kun i InWears egne butikker.

ANNONCE