x

Torsdagsbilletter til Copenhell er udsolgt

Torsdagsbilletter til Copenhell er udsolgt

Copenhell 2015 melder alt udsolgt af endagsbilletterne til torsdag den 18. juni. Tunge navne som Slipknot, Body Count featuring Ice-T, Suicidal Tendencies og Cannibal Corpse har været lette at sælge, og billetterne er derfor revet væk. 

Der er dog stadig mulighed for at få ørene indenfor, men det kræver, at du køber partoutbillet til hele festivalen. 

På nuværende tidspunkt er der også opslåede telte og campletter tilbage.   

Festivalen opstod i 2010 og har siden samlet ind- og udenlandske metalfans til en allerhelvedes god fest i hovedstaden. Festivalen afholdes på Refshaleøen i København.

Copenhell 2015 afvikles torsdag den 18. – lørdag den 20. juni. 

Find billetter via Billetnet 

Hør Slipknot med "Psychosocial" her:

 

 

  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA