Nyhed

Mød interaktiv Kanye West i ny app

Nu kan du blive fistbumpet og skældt ud af den bramfrie amerikanske rappper via app'en Ye.i

Du har sikkert ikke mødt Kanye West face-to-face, og der er stor risiko (eller chance) for, at det aldrig kommer til at ske. Men - så er det jo godt, at der er en helt ny app ved navn "Ye.i" på banen, hvor du, på en måde, kan føre samtaler med den kære Kanye West (Yeezy). 

To mænd, Sid Kandan og Carlos Roque, har skabt app'en, hvor en lille avatar-udgave af Kanye poppper frem på skærmen og spytter sangtekster ud, fistbumper dig og smider mikrofonen og skælder dig ud og forlader skærmen, når han er træt af dig. Den perfekte mand skal jo behandles perfekt, ikke? 

Bevares, app'en er stadig kun i sin opstartsfase, men ophavsmændene har skam i tankerne at opbygge Kanye-avataren til at blive en vaskeægte kunstig intelligens-version af den rapkæftede rapper. De håber også at kunne få mini-udgaven af Kanye West integreret i dit liv, således at app'en vil kunne sætte alarmer for dig, når du skal op om morgenen og sige "Velkommen hjem", når du kommer tilbage fra dit arbejde. Du kan downloade "Ye.i" lige her.  


I videoen nedenunder kan du høre, hvilke tanker opfinder-duoen har gjort sig om Kanye-app'en og dens fremtid. Interviewet er lavet af Pigeons and planes. 

ANNONCE