Vi har talt med den albumaktuelle sangerinde og elektronikamusiker
I denne uge udkommer Lydmors andet album "Y", og i den anledning har GAFFA taget en snak med Jenny Rossander og bringer tilmed en eksklusiv fotoserie fra hendes nylige smut til Los Angeles. Se alle billederne her
Hvordan var L.A.?
– L.A. var en meget stereotyp udgave af sig selv. Jeg elskede det! Jeg skulle spille på en branche-festival, hvor en masse amerikanske big shots sad til paneldebatter i løbet af dagen, og så var der musik om aftenen. Jeg havde fået den bedste tid, på åbningsaftenen, så der var ret meget pres på. Det kan være lidt forskelligt, hvordan sådan nogle situationer føles, men lige den dag var jeg i et rigtig godt humør, og jeg synes bare, det var fantastisk at få lov at spille for et publikum som var så seriøse omkring musik.
– Dagen efter at jeg var ankommet til LA, havde jeg ingen planer. Jeg tror, det var fordi mit hold og jeg troede, at jeg skulle GØRE noget! Sjovt nok ringede Morten (Rygaard, fotograf), som jeg har arbejdet med før og fortalte, at han OGSÅ var i LA og han havde OGSÅ en fridag! Så vi kørte ud i Hollywood og havde en vildt sjov dag, hvor vi bare tog billeder af alting, som vi så. Morten er en fantastisk fotograf, jeg nyder virkelig at arbejde med ham. Han gør mig tryg.
Den opmærksomme koncertgænger opdagede et grimt sår på dit knæ til din koncert på Spot. Hvordan slog du hul på det?
– Haha. Ja, jeg kunne ikke rigtig afholde mig fra at skubbe lidt til de der amerikanske big shots med alle deres solbriller og business cards. Så under min koncert sprang jeg ned fra scenen og begyndte at gå rundt og synge til dem og røre ved dem. Haha, det var en fantastisk syn, de blev jo pludselig generte som små skoledrenge. I løbet af springet ned fra scenen fik jeg åbenbart revet hul på mit knæ, og det blødte vist resten af koncerten. Det lagde jeg slet slet ikke mærke til i situationen, først et par timer senere. Det var der en del af de der amerikanere, som syntes var "very cool".
Hvorfor har du pixeleret dit ansigt på coveret til "Y"?
– Fordi I ikke må se, hvad jeg tænker. Det skal I lytte jer frem til.
Hvad skal man lægge i albumtitlen?
– Det her album er så personligt for mig, at jeg har haft meget svært ved at finde titlen. Jeg følte, at hvis jeg gav den en overordnet beskrivelse, så ville det skæmme ærligheden og kompleksiteten i nogle af de følelser, jeg prøver at kommunikere. Y er et bogstav, som på en måde er blevet meget viklet ind i mig. Det har en unik udtale på dansk, hvilket jeg konstant mindes om i udlandet, da det både er en del af mit kunstnernavn og mit personlige navn. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet i et snusket backstage-lokale i en eller anden mærkelig by og prøvet at lære folk at udtale mine navne rigtigt. Når man skal sige Y, spidser man læberne som lige inden et kys. Det føles fuldstændig naturligt at kalde pladen det.
Hvordan synes du selv "Y" skiller sig ud fra "A Pile Of Empty Tapes"?
– "Y" er mere personlig end "APOET". Jeg har skrællet mange lag af koncepter og generthed af siden min debut. Det tror jeg godt, man kan høre.
Hvor selvbiografisk er du i dine tekster?
– Alting er sandt. Alt er sket. Der er intet filter. Det er den eneste måde, jeg kan finde ud af at eksistere i den forvirrende musikverden. Jeg er nødt til at være skræmmende ærlig. Hele tiden.
Hvad er dit yndlingsalbum lige nu?
– Jeg er lige vendt tilbage til en gammel favorit, som jeg har hørt rigtig meget på det sidste. Charlotte Gainsbourg-albummet "5:55". Det er også supergodt at lytte til, imens man flyver/transporterer sig, hvilket er smart, fordi mit liv er 50 % transporttid i disse dage.
Kan vi se frem til en decideret Lydmor-tour snart?
– Det er sgu svært at sige. Jeg har aldrig rigtig gået ud og besluttet, at "nu skal jeg på tour", men jeg har alligevel endt med at spille næsten hver weekend de sidste par år. Jeg tager derhen, hvor folk kalder på mig. Om det så er er Asien, Sydamerika, USA eller Struer.
Hvad er det bedste ved at være alene på scenen?
– Det er ligesom ekstremsport. Der er intet sikkerhedsnet. Der er ingen at gemme sig bag. Det er kun mig og publikum. Det bliver utrolig intimt på den måde. Jeg kan connecte med mit publikum 100 procent.
Hvad er det værste ved at være alene på scenen?
– Det er ligesom ekstrem-sport. Nogle gange fucker jeg op, og så er der ingen til at redde mig. Det kan også være lidt ensomt efter koncerten ikke at have nogen at dele det med.
Hvad har været din største bekymring i forhold til tilblivelsen af "Y"?
– Helt klart, at folk ikke forstår, hvad det er, jeg prøver på. Jeg har oplevet en del - specielt i musikbranchen - som synes, det virker forvirret, det, jeg laver. "Er du sangskriver eller producer?", "er det elektronisk eller akustisk?", "du kan ikke bare tage en enkelt klaver-sang ind på et album?", "skal du ikke snart have dig et rigtigt band?". Jeg er ret påvirkelig, og jeg kan godt blive ret ked af det, når folk siger sådan nogle ting. Specielt fordi jeg med hensyn til min musik overhovedet ikke føler mig forvirret. Jeg ved præcis, hvad jeg laver, hvad jeg kan, hvad jeg ikke kan, og hvor jeg er på vej hen.
Du har lige været et smut i Belgien, ved jeg. Hvad har du lavet der?
– Belgien er en rigtig god historie. For cirka halvandet år siden fik jeg en mail fra det her belgiske band ved navn Arsenal. De havde hørt om det, jeg havde gang i og ville høre, om jeg havde lyst til at være med på deres næste album. Jeg sagde ja og tog ned til Antwerpen og hang ud med dem og skrev musik i et par dage. Et halvt år senere inviterede de mig tilbage, fordi de udgav pladen, som jeg havde været med til at lave, og det var først der, at det gik op for mig, at de nærmest er Belgiens største band. Første koncert var en stadion-koncert. Siden da har jeg fløjet til Belgien ret mange gange for at synge med dem. Det er lidt mit belgiske eventyr. Vi spiller for kæmpe menneskemængder, og folk synger med og er begyndt at genkende mig. De kalder mig "the beautiful mrs. Lidmoar".
"Y" er netop udkommet, og fredag den 22. maj holder Lydmor releasefest i Pumpehuset. Der er stadig billetter at få via dette link.
Se alle billederne af Lydmor i L.A. her