x

Destroyer til Pumpehuset i efteråret

Destroyer til Pumpehuset i efteråret

Destroyers livehistorik i Danmark er fin: to udsolgte koncerter i København og en pakket, imponerende optræden på Roskilde Festival siger bøgerne. Forståeligt, når man tænker på det sidste fuldlængde album, den roste Kaputt. Den 28. august udgiver Destroyer opfølgeren Poison Season, som bagmand og sangskriver Dan Bejar og band tager med til København, når de spiller i Pumpehuset den 20. november.

Dan Bejars kælenavn kunne være Den Canadiske Kamæleon. Få artister har skiftet ham som ham gennem de sidste 20 år. Men ligesom kamæleonen har Dan Bejar en helt særligt genkendelig kerne i sin musik - uanset om den er udtrykt under Destroyer-navnet, som del af The New Pornographers, Swan Lake eller i hans øvrige bandkonstellationer. Eller om den er forløst med spansk guitar som på ep'en Five Spanish Songs fra 2014, et fuldt rockband eller gennem den softrock-saxofon, Kaputt gjorde cool i 2011, og som igen optræder på det kommende album Poison Season - denne gang i sammen med en strygerkvintet og en større live-følelse med alle instrumenter optaget samtidig i samme rum.

Den fornemmelse kommer til at gå igen på Pumpehuset fredag den 20. november, hvor Dan Bejar tager sit fulde band med. Det bliver første gang, Destroyer optræder i Danmark i den konstellation siden den anmelderroste koncert på Lille Vega i 2012.

Billetsalget starter fredag klokken 10 og kan købes her

Inden da lyt til "Kaputt" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA