x

Computerprogram rapper bedre end Eminem

Computerprogram rapper bedre end Eminem

Skakverden blev vendt på hovedet, og resten af verden gispede, da IBMs supercomputer Deep Blue i 1997 slog den regerende skakmester Garry Kasparov i et parti skak.

Nu ser det ud til, at verdens elite af rappere såsom Kanye West, Kendrick Lamar og Tyler, the Creator skal til at se sig over skuldrene. Finnen Eric Malmi fra Almo Universitet har nemlig lavet et computerprogram, DeepBeat, med sit forskningshold, og det excellerer i at spyde rim ud. Det skriver MIT Technology Review.

Resultatet af Malmis bestræbelser er en algoritme, der mimer kendte raptekster for dernæst at skrive sin helt egne. Det skyldes, at den lyriske struktur i raptekster er forholdsvis nem for en computer at analysere. Han har dermed besvaret spørgsmålet om, hvorvidt en computer ville være i stand til at generere sine egne selvstændige tekster.

Det mest brugte rim i rap kaldes et "assonans rim", og det bygger på gentagelsen af lignende vokallyde - for eksempel som i ordene "crazy" og "baby". Derfor har Malmi og hans hold fokuseret på dette. De har derudover også lavet algoritmen på den antagelse, at et vers har en stram metrik bestående af 16 linjer, hver bestående af fire beats. Linjerne rimer, dog ikke nødvendigvis, i enden. 

For at træne computerens lærealgoritme begyndte holdet med at lave en database på over 10.000 sange fra mere end 100 rappere, hvor teksterne blev målt ud fra et kriterium om "densiteten af rim", og de menneskelige rappere blev således rangeret efter, hvor komplekse deres tekster er. Computeren blev sat til at analysere sekvenserne af linjer fra rapteksterne og dernæst vælge en ny passende linje fra en liste af tilfældigt valgte linjer fra andre tekster.

Det klarer DeepBeat overraskende godt. "DeepBeat trumfer de bedste menneskelige rappere med 21% i forhold til længden og hyppigheden af rim i teksterne," pointerer Malmi og hans hold.

Blandt de bedste menneskelige rappere fremhæves Inspectah Deck, Rakim og Redrama, mens Eminem, der ellers er kendt for at bruge indrim, rangerer lavt på listen.

Du kan se et eksempel på DeepBeats tekstforståelse her: 

"For a chance at romance I would love to enhance
But everything I love has turned to a tedious task
One day we gonna have to leave our love in the past
I love my fans but no one ever puts a grasp
I love you momma I love my momma – I love you momma
And I would love to have a thing like you on my team you take care
I love it when it's sunny Sonny girl you could be my Cher
I'm in a love affair I can't share it ain't fair
Haha I'm just playin' ladies you know I love you.
I know my love is true and I know you love me too
Girl I'm down for whatever cause my love is true
This one goes to my man old dirty one love we be swigging brew
My brother I love you Be encouraged man And just know
When you done let me know cause my love make you be like WHOA
If I can't do it for the love then do it I won't
All I know is I love you too much to walk away though."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA