Nyhed

Guide: Ugens bedste sange

Har du hørt de bedste sange denne uge?

Traditionen tro er det blevet tid til, at GAFFA guider dig til ugens bedste sange. Hør dem i Spotify her forneden.

Hvad end du nyder helligdagene, er til karneval i Aalborg, eller bare skal slå fødderne op til et velfortjent hvil, har GAFFA det helt rigtige soundtrack til anledningen.

I denne uge har vi sange af blandt andre ONBC, Kato feat. Mads Langer, Avicii og Muse. Så det er bare om at spænde høretelefonerne på ørerne eller skrue helt op for anlægget.

Muse blæser forsat derudad med singler fra deres kommende album, "Drones". Denne gang har de taget tempo lidt ned på den typisk Muse-agtige "Mercy".

Danske ONBC figurerer med "White Trash" fra deres album "Crash, Burn & Cry", der udkom tidligere i maj. GAFFAs musikanmelder Rune Schlosser gav fire stjerner og skrev blandt andet: "Crash, Burn & Cry er ONBC's debutalbum, og det er en drømmende og melodiøs sag, hvor pop-melankolien hersker."

Lydmor har også kokkereret nyt. "So Cool" stammer fra det nye album "Y", som GAFFAs Nanna Jenner Jensen tildelte hele fem ud af seks stjerner under overskriften: "Undergrunds-darling lever fuldt op til forventningerne."

Hør hele samlingen af herligheder her:

ANNONCE