Nyhed

Amerikanske MS MR kommer til Danmark

Den drømmende Brooklyn-duo giver koncert til efteråret

Bag navnet MS MR gemmer der sig sangerinden Lizzy Plapinger og produceren Max Hershenow - en duo, der leverer drømmende, elektronisk popmusik med en snert af alternativ rock. Denne både pastelfarvede og dystre verden kan publikum opleve, når gruppen giver koncert i Pumpehuset i København tirsdag den 8. september. 

Duen var første gang aktuelle i 2011 med deres debut-ep, "Ghost City USA, hvorpå man finder singlen "Hurricane", som gruppen især er kendt for. Sangen er dog også at finde på deres debutalbum, "Secondhand Rapture", som kom på gaden to år efter, i maj 2013. Albummet fik tre stjerner af GAFFAs anmelder Rune Schlosser, som blandt andet skrev. "Lizzy Plapinger (MS) og Max Hershenow (MR) har bestem haft store lydpakker til rådighed i deres studie, for der bliver benyttet orkestral udsmykning til den helt store guldmedalje på deres højbårne popmusik med hang til storhed fremfor detalje. Det meget svært ikke at fortsætte deres sammenlignelser med folk som Florence Welch og co. samt retroprinsessen Lana Del Rey. Den storladne lyd, og det - især ved førstnævnte - rytmiske storfokus."

Forsalget til koncerten i København begynder fredag den 29. maj kl. 10:00, og du kan finde billetter lige her

ANNONCE