Nyhed

Musikprogrammet bliver 90'er-nostalgiske

Take That og Jarvis Cocker fortæller om forskellen på dengang og nu

Boybandet Take That og Pulp-frontfigur Jarvis Cocker, der begge har leveret nogle af 1990'ernes store hits, er genopstået fra graven og tilbage i fin form.

I Musikprogrammet tager de 1990'erne under kærlig behandling og fortæller om, hvordan både de og musikbranchen har forandret sig i forhold til nu.

"For mig er én der gør comeback, én person, der er lettere overvægtig, og synger de samme sange som for 20 år siden", siger Jarvis Cocker.


Muligvis med et hint til de tidligere teenage-sexsymboler Take That, der nu som midt-trediveårige turnerer igen.

Og Take That selv ser nu tilbage på deres tid som velvillige teenageidoler med en vis hovedrysten:

"Vi var styret af vores manager, promotere og blade. Vi var godt materiale til at blive brugt til sådan noget", siger Jason Orange, om at blive fotograferet i bar overkrop.


Følg med Anja Pil Overby, når hun undersøger, om de nu voksne drenge i Take That stadig er villige til at smide deres tøj til fotosessions, og find også ud af, om Jarvis Cocker har bevaret den sarkastiske tone, der var hans kendemærke dengang i 1990'erne.

Musikprogrammet Onsdag d. 4/4 kl. 22.00 på DR2


Se teaser her

ANNONCE