x

U2's tourmanager fundet død

U2's tourmanager fundet død

Dennis Sheehan, som i over 30 år har været tourmanager for U2, blev tidligt i går morges fundet død i sit hotelværelse i Los Angeles. Ifølge TMZ var han allerede død, da hotellets personale kl. 05:30 amerikansk tid kom ind på værelset. Sheehan var i slut-60'erne og døde af et hjerteanfald.

"Vi har mistet et familiemedlem", udtaler Bono på U2's hjemmeside. "Han er uerstattelig. Han var ikke kun en legende i musikbranchen, han var en legende i vores band." Sheehan har foruden U2 arbejdet sammen med store navne som som Iggy Pop, Led Zeppelin, Patti Smith og Lou Reed.

Sheehan blev fundet kun et par timer efter, at U2 havde afsluttet deres første af en række på fem koncerter på The Forum i Los Angeles i kølvandet på deres "Innocence & Experience Tour". De sidste fire koncerter finder sted som planlagt og til Sheehans minde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA