x

Homoerotisk koncert på Loppen

Homoerotisk koncert på Loppen

Canadiske Kids On TV er mest kendte for et hyperenergisk, punket og homoerotisk sceneshow. Og for at være så beskidte, at MySpaces censur nedlagde deres profil.

Men med en debutplade ude på Chicks On Speed Records, en plade, der blandt andet indeholder et samarbejde med selveste Boy George, er vejen mod et lidt større gennembrud lagt.

Onsdag den 4. april klokken 21 er det for første gang muligt at opleve Kids On TV på dansk jord. Det sker på Loppen med support fra den lokale duo Nuclear Family, der udspringer af queer-kollektivet dunst.

Nuclear Family blander ligeledes punk, porno og performance med en elektro-pop, som hylder anarkismen både gennem tekster og lydbillede.

Kids On TV

Nuclear Family


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA