x

Stjerneskuddet SOAK synger i DR Koncerthuset

Stjerneskuddet SOAK synger i DR Koncerthuset

SOAK, navnet mange regner med får et internationalt gennembrud i år, spiller live i DR Koncerthuset lørdag den 3. oktober. 

Sangerinden bag SOAK, Bridie Monds-Watson, kastede skoleskemaet i skraldespanden i en alder af 17 og satsede i stedet på en karriere som musiker. 

Da hendes tidligere klassekammerater fik karakter-arket udleveret, skrev hun under på sin pladekontrakt med selskabet Rough Trade, hvilket gjorde hende til kollega med The Strokes og Arcade Fire. 

I år er SOAK så fremhævet på BBC's Sound Of 2015-liste. En liste, der gør opmærksom på årets mest interessante musiknavne. Navne, som BBC bestemt ikke vælger i mørke. Tidligere har Sam Smith, Haim og Adele stået på samme liste. 

Både iTunes og Spotify har desuden peget på SOAK som "One To Watch". 

Musikken er både enkel og åben, mens vokalen er karakterfast med sødme og rå poesi. 

SOAK spiller live på dette års Roskilde, og til oktober indhyller hun altså DR Koncerthuset i sine sprøde toner. 

Find billetter til SOAK i DR Koncerthuset her.

Hør SOAK med singlen "Blud" her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA