Titusinder festede på Nørrebro
Se masser af billeder fra Distortions første dag på Nørrebro her – ved fotograf Per Lange
Se masser af billeder fra Distortions første dag på Nørrebro her – ved fotograf Helena Lundquist
Distortion bunder i et genialt koncept, hvor både turister og byens beboere får lov til at hylde Københavns gadeliv i den suverænt bedste tekno-stil. Især i et fredeligt land som Danmark er det rart med noget kaos én gang om året. De massive gadefester gror hvert år, og op til 100.000 besøgende festaber får lov til at indtage 44 gader om dagen, indtil klokken slår 22, og musikken rykker videre til de udpegede natklubber.
Distortion er ikke en festival i normal forstand. Folk strømmer til gyderne og hjørnerne for at hærge, drikke, og danse med hinanden. Musikken gemmer sig lidt i baggrunden. Hungrer man efter at komme til koncert med Medina, så er en gratiskoncert på gaden blandt ukontrollerede teenagere nok ikke det ideelle sted at tage til. Det smukke er selvfølgelig, at alle er velkomne. Konstellationen af unge, børn, hunde, forældre, og bedsteforældre gør oplevelsen særdeles unik. Blandt uordnen regerer et fællesskab, man ikke kan komme udenom. Trods den nordiske blæst og kølighed er der liv og sommersmil alle vegne. Selvom majoriteten er pænt bedugget, klamrer overraskende få sig til lygtepælene i år – især hvis man tager i betragtning, at det ellers altid er et syn, man kan regne med i Nørrebro-området.
Regnen når lige forbi med et kortvarigt besøg, inden vildskaben tager over. Aftenens solstråler fryder sig over den uoverskuelige mængde mennesker, der ved de mest populære punkter af Nørrebros centrum ikke aner, hvad de skal gøre af sig selv. Flere gader er spærret af, så man er tvunget til gentagne gange at kredse udenom de allermest trængte områder. Nørrebros Runddel er blot en forsmag på, hvad der er i vente flere kilometer frem. Få går, mange halter, målrettet mod de mere propagerede scener, hvor de mere mainstream musikere står på programmet. Sankt Hans Torv, Blegdamsvej og Dronning Louises Bro virker til at være slutmålet for de fleste.
Hvor end man bevæger sig hen, mærker man basen under ens fødder, som får selv asfalten til at vibrere. Gamle bekendte løber uventet ind i hinanden. Der råbt, sunget, skrålet, hoppet, bundet bajere og pulset smøger i lange baner. Musikken pynter det usædvanlige gadebillede. Beklageligvis er de største scener blevet så opreklameret, at de er umulige at nå frem til, med mindre man har haft viljestyrken til at stå i kø i flere timer for blot at kunne høre Suspekt, som i øvrigt blev afbrudt af politiet flere gange grundet presset fra de cirka 50.000 publikummer og kun nåede at spille i cirka et kvarter. Det er de små scener, man er nødt til at søge ly hos for at få en smule luft. Her vælter få dedikerede fans rundt omkring højtalerne, hvis de hardcore dansere ellers ikke står på scenen bag deres kunstnervenner.
Børn med ørebuffer klamrer benene om deres fædres skuldre og skuer nysgerrigt ud over de normalt familiære gader, som i dag slet ikke er til at genkende. En ensom herre med hvidt skæg og pangfarvet T-shirt vinker indbydende fra en lejligheds balkon, rejser øldåsen i vejret og skåler med de forbigående. "Må vi komme op?" spørger fulde fodgængere entusiastisk. De fleste lejlighedsejere er dog varsomme omkring hvem af gadens gæster, de inviterer indenfor for at beundre udsigten.
De mobile toiletter, pissoirer, lokale barer og caféers kapacitet rækker atter i år ikke til at rumme alle de tissetrængende øl-fanatikere, som må ty til buske og opgange. Lugten af bræk og urin er ikke til at komme udenom.
Alt i alt er det skønt at se så mange fornøjede fremmede feste og fejre Københavns smalle, hyggelige rammer. Spørgsmålet er dog, om byen kan blive ved med at bære en festival af sådan en kaliber?
Se masser af billeder fra Distortions første dag på Nørrebro her – ved fotograf Per Lange
Se masser af billeder fra Distortions første dag på Nørrebro her – ved fotograf Helena Lundquist
